Lidt historie

1968 blev et område på Bogø tinglyst til udstykning af sommerhusparceller, og de første love og forordninger blev nedskrevet og vedtaget.
I maj 1970 blev Bogø Strandbakkers første ordinære generalforsamling holdt. Der var 61 grundejere repræsenteret. Et årskontingent på 160kr blev vedtaget med en fordeling over to indbetalinger.
Referatet fortæller om anlæg af veje og beplantning, om kloakering og renovation. Der var mange områder, der dengang skulle etableres med udgifter bl.a. til slåning af græs – 580kr pr. gang + indkøb af motorplæneklipper -, til vedligeholdelse af friarealer og veje. I vintermånederne var der også en udgift til en opsynsmand, der med visse mellemrum skulle gå en tur rundt på arealet og kontakte den enkelte grundejer, hvis der var problemer.
Der blev stillet forslag om kontingentforhøjelse og dækning af udgifter for bestyrelsen. Året efter var kontingentet 195kr.
Allerede dengang var der en bestemmelse fra den stiftende generalforsamling om, at der kun var én stemme pr. grundejer, uanset hvor mange grunde, man var ejer af, og det kunne ikke ændres.
Det var et tomt og bart område, de første sommerhusejere gik i gang med. Der er lagt mange timers arbejde for at frembringe det smukke sommerhusområde, vi har i dag.

Deklarationen her omhandler stiftelsen af foreningen.